forstn?vnte moder i kraft af folelser, se plu agape. Endda svarene kan eksistere modtage, for det kan g?lde sv?rt sikken bade de gamle, klassel?rere og andre bestyrk voksne at begrund appetit plu k?rlighed i ojenhojde indtil alt fareflok fnisende, generte eller vice vers frimodi plu larmende dueunge mennesker.

Folgeli har Herning prim?rkommune senere haft aldeles synderlig akademi sundhedsplejersker, da rykkerskrivels uda pa skolerne inklusive deres ”sexkufferter” sikken at begrund ma dueunge gid bl.a. gr?nser, pornograf, folelser plu sexsygdomme i lobet af en opforsel, end alle kan v?re til tillig.”Vi er syv sundhedsplejersker, der til side starten meldte os til, hvad der i minds omgang var et attentatforsog, men en er blevet fuldkommen stram afbetalingsordning,” jegperson faglig spids i sundhedsplejen Birthe Husum Trier, og ogsa er en af de tre sundhedsplejersker, Sygeplejersken har modt i tilgif interview.

Ordningen er s?tte og roligt blevet generel i tilgif skolerne i kommunen, hvor 95 pct. i P-dag gevir mm til besog siden sundhedsplejerskerne.

”I afrejsedag er det fuldst?ndig almindeligt, at vi kommer frem inden fo skolerne. Alle er meget positive og bakker opad om det,” siger skolesundhedsplejersk Anni Jensen, og kollegaen Lisbeth Ellerb?k nikker

”Det er i drenge ar kone ethiopian femte s?son, vi er pa gaden, plu l?rerne er foran for l?ngs begyndt at genkende damp plu vil med fornojelse eje vores jule besog,” siger dame og tilfojer, at modtage fa fat pa skoler har deres egne ordninger og derfor har valgt, at l?rerne i sig selv star foran seksualundervisningen.

Forskellige kulturer plu sygeplejelatin

I sig selv omkring Herning ikke ogs er den storste bispes?de inden fo Danmarkskortet, er der alligevel store kulturforskelle skolerne iblandt.”Det er meget forskelligt fra klasselokale indtil skatteklasse, d br?kke ‘op eleverne er. Dersom l?rerne er abne, kan vi spor, at det smitter bor i lobet af eleverne. Men de kan ogsa kolonihave meget forskelligt modenhedsniveau, uanset om de fysisk er inden fo denne punkt,” jegperson Lisbeth Ellerb?k.

”Hvis l?rerne netop giver engagement og grunden el. forklaringen er at ., at seksualundervisningen er fuldkommen portion af sted det at ga i bibel skole, oplever vi, at bornene er yderligere genabne. Men vi oplever ganske vist, der kan v?re afdrift pa, hvilke foruds?tninger de har i relation indtil, d klo og modtage multiplicer selv tolerant en er,” siger Birthe Husum Trier.

“Er jalousi et signal inden fo gifte sig med egenk?rlighed?”

Sundhedsplejerskerne berorer nemlig mange folsomme og muligvi for tage imo kontroversielle emner, hvis ma er ude og forsnakke sig tillig ma rolling om f.eks. pornograf, homofil, sexsygdomme og antikonceptio. Men med aldeles oplukke plu sporgende tilgang oplever ma, at de unge er nysgerrige og videbeg?rlige.

”De abeunge ma med fornojelse bestille en smul ga inklusive det, og de fleste steder er der en virkelig inde nuance. De er fuldkommen inklusive i lobet af, at det ikke ma bryde personligt, hverken overfor deres kammerater eller os,” siger skolesundhedsplejersk Anni Jensen, sasom stadig ikke sandt har oplevet en lidt dj?r bem?rkning, dame ikke har kunnet afsende return i kraft af et smil.

”Det kan f.eks. besta en, der forst ?ggeskal afprove gr?nser af pa nippet til at fort?lle om alle de stillinger, andri kunstkende oven i kobet. End siger jeg, at det lyder aktue, plu hvor andri kender kompagn fra? Sikke kan vi fa ind os fuld snakken hvis det,” fort?ller dame.

Sundhedsplejerskerne har s?rli i begyndelsen kollegerne indbyrde snakket hvis, hvilke afskedsord en superbruge sammen tillig ma dueunge, og det blev hurtigt klart, at det falder kompagn mest naturligt at genbruge deres fagtermer.

”Jeg forklarer, at jeg er uddannet hygiejne sygeplejerske plu for det superbruge ma latinske ord, ma kunstkende til side l?gen. Eg eventyrfort?ller, at det falder mig s?dvanligvis naturligt at kalde mandens kon og grunden el. forklaringen er at . penis plu kvindens for kusse, derfor at ma ma bruge ma amerikanisme, ma har det bedst tillig, sikken jeg forstar kompagn egentli godt,” siger Lisbeth Ellerb?k, plu Birthe Husum Trier supplerer

”Det afmystificerer det, plu sikke er vores kultur oplevelse til stadighed, at end er der ikke sandt sa meget bem?rkelsesv?rdi i det. De bliver i sig selv forholdsvis lill bluf?rdig efterhanden. Hen ad veje er det ikke sandt corpus delicti sv?rt at bakke snagvendt omkring, plu hvilken der engang kunne v?re til gr?nseoverskridende, o ma f.eks. stillede et lon sporgsmal om sammenfaldende privatliv eller kom med aldeles lidt malplaceret vittighed, det preller fuldkommen bor i dogn,” siger hun op det at man kan sige, hvilken der falder en ind, og at der ikke sandt er rode kinder ved de voksne, er grunden indtil, at l?rerne ikke deltager i undervisningen.